Lára Frá Litlu-Brekku
Smuk og lovende hoppe med topafstamning
Lára er en utrolig charmerende, positiv og smuk hoppe med masser af potentiale, både til ridning og avl. Hun er fra 2018, 7 år gammel og måler 138 cm på stang, men er stærk og robust bygget. Lára er 4-gænger med gode, taktrene gangarter og flotte bevægelser. Hendes tølt kan rides i flere tempi og dog skal hun bruge støtte, men med mere træning, balance og styrke vil den blive rigtig god. Hun har flot svæv i traven og både skridt og galop er gode. Hun har et sind lidt over middel, hun elsker at byde sig til og lave noget, men har altid en fungerende “stopknap”. Derfor egner hun sig bedst til en rytter med lidt erfaring. Lára er ikke redet alderssvarende, da hun har fået to føl uden problemer. Hun er derfor også særdeles oplagt som avlshoppe. Med hendes afstamning er der masser af kvalitet at avle videre på: • Mor: Líf frá Litlu-Brekku - mor til 4 kårede afkom, hvor 3 er 1. klasses kåret (total 8.34, 8.24 og 8.15). • Far: Sægrímur frá Bergi - kåret med total 8.75 (8.83 for ridning og 8.61 for bygning). I sommerens løb har Lára været brugt som førerhest på turridning, og hun elsker en tur ud i naturen, både alene og i flok. Hun er ukompliceret i daglig håndtering, nem ved smed, står pænt i trailer og helt stille under opsadling. Lára har mild sommereksem, som let holdes nede med dækken. Med Lára får du en hoppe med masser af potentiale, gode rideegenskaber og en topafstamning, der giver dig et solidt fundament både i ridning og avl.
isfaxi