isfaxi

Normann fra Adomeit

Stor og talentfuld vallak, med et sind af guld

79000 kr.

F: Ferill frá Búðarhóli (T: 8.60, og hele 8.82 i RID) M: Rósalín fra Tindsgarði MF: Ísak frá Kirkjubæ (T: 8.23) MM: Þyrnirós frá Litla-Hofi (T: 8.09) Enormt velgående ridevallak til absolut alt.... Normann er hesten alle leder efter; her får man både en lækker farve, masser af garn, udstråling, meget lovende gangarter - men bedst af alt - et ekstraordinært roligt sind. Normann er løbende professionelt uddannet, og har god forståelse for grunddressuren. Han er redet meget ud på tur, og er fantastisk ukompliceret i skoven; både alene og med andre. Han kigger ikke på noget og er helt trafiksikker. Ejer har flere gange redet ham med sin lille søn siddende foran, hvilket Normann selvfølgelig også har taget i stiv hov :-) Normann har middel vilje og rides for lette signaler. Han både stopper og går frem for stemmen, er meget let på tøjlen og former sig helt naturligt. Gangartsmæssigt vil Normann på sigt kunne klare sig rigtig godt på stævnebanerne, eksempelvis i 5-gang og T4/T2, T3/T1. Han er en tøltstærk hest og viser god fartkapacitet i denne. Han bevæger sig med meget luft, 'bounce' og smidighed - tager lange skridt og løfter allerede flot. Han giver rytteren en fed følelse af power og 'op af bakke', og er virkelig en fornøjelse at træne. Selvom Normann henvender sig til en rytter med ambitioner, skal det fremhæves at hans nervefaste sind og gode tilpasningsevne, også gør ham til et godt bud til en rytter, som ønsker sig en luksus-skovturshest. De fleste med lidt rideerfaring vil kunne ride ham, og han er tilgivende overfor lidt rytterfejl hist og her - absolut ikke sensitiv eller overfølsom på hjælperne. Normann har af flere omgange været på unghestefold, og derfor vant til at begå sig i flok. Han er vant til at køre i trailer, og er let at læsse. Sælges for ejer grundet nedskæring af hestehold. Har ingen sygdomshistorik, står pænt ved smed og er passet med alt.

Region Fyn
age 4
Køn Vallak
FEIF DK2021100565
Gangart 5-gænger
Højde 143