Sleipnir fra Møllegaard
Hesten til det hele 💫
Charmerende vallak med store rummelige bevægelse. Ønsker du dig en hest at nørde dressur på banen? Ride Gædingkeppni på? Sport A? Eller bare nogle dejlige skovture? Sleipnir kan det hele. Sleipnir fra Møllegaard er en smuk 8 års vallak på ca. 142. Han er virkelig velredet og yderst let for hjælperne. Han er 5 gænger, dog er passen ikke trænet meget, men har været prøvet et par gange og det er gået fint. Han har store, rummelige og meget lette bevægelser med ganske stor fartkapacitet. Han er på nuværende tidspunkt klar til 4.2 og T.3 og med den rette rytter, er det klart en sport A hest, hvor han med mere træning nok kan gøre sig i femgang også. Sleipnir har været træner professionelt af flere omgange, så alt grundridningen sidder lige i skabet. Han kan sagtens ride på tur, både alene og i flok. Sleipnir er hesten med dejlig fremdrift og middel vilje - måske lidt over middel. Han er arbejdsvillig og fremadgående og af den grund sælges han derfor til den rutinerede rytter. Hvis han rides med for meget tøjle, kan han godt blive spændt og stresset. Hvis man til gengæld rider ham med benene og er god til at holde ham afspændt og afslappet, er han fantastisk! Han er sød og rar i al omgang og står pænt ved opsadling og smed. Udover det er han selvfølgelig passet med alt der angår vacciner, ormekur og smed. Hans far er Aron fra Møllegaard som er kåret med 8,28 for rideegenskaber og 8.12 total. Moren er Frigg fra Møllegaard. Ejer er avler. Ejer skal ned i hestehold og det er grunden til at Slepnir skal sælges. Tænker du at Sleipnir lyder som noget for dig, så ring endelig og hør mere om ham. Vi har flere heste til salg lige nu, så hvis du har lyst til at prøve flere, er der mulighed for det.
isfaxi